Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner!
Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner!

Hjertefejl slukkede Kristians drøm om en professionel cykelkarriere: Nu kæmper han for at yde Danmarks bedste service

  • Nyheder
  • Professionelle

Kristian Siig Hessel har et elitemindset og vil rykke sig hver dag. En medfødt hjertefejl tvang cykeltalentet til at stoppe karrieren under et løb, og nu bestræber han sig i stedet efter at levere Danmarks bedste service til cykelelskere hos ProOwnedCycling.

Kristian Siig Hessel

Kristian Siig Hessel var kun to måneder gammel, da hans forældre oplevede, at deres lille barn havde en sjælden medfødt hjertefejl, hvilket viste sig ved et hjertestop. Beskeden fra lægerne på Rigshospitalet var, at Kristian skulle leve så normalt et liv som muligt, så længe han ikke oplevede gener.

Karrieren stoppede brat efter et telefonopkald midt under et løb

På trods af tre hjerteoperationer kørte Hessel elitecykling for Cycling Elite Copenhagen og Team Roskilde. Både som junior og senior repræsenterede han Integra Advokater (Sync i dag), inden karrieren sluttede under et løb i Jylland.

- Pludselig kunne jeg mærke, at noget var, som det ikke skulle være. Det er virkelig svært at beskrive, men når du kender din krop godt nok, så ved du, når noget ikke fungerer. Pludselig vidste jeg, at jeg ikke kunne præstere under løbet. Efterfølgende lod jeg mig falde ned i feltet, hvor jeg fik fat i vores team manager. Da jeg sagde, at den var gal med hjertet, og jeg skulle have fat i Rigshospitalet, gik han lidt i panik. I stedet fik jeg selv telefonen og ringede til min far, som havde nummeret til lægerne. Der lå jeg så med 40 kilometer i timen, og vi blev enige om at jeg skulle køre i mål og så tage på hospitalet derfra, udtaler Kristian Siig Hessel og fortsætter;


- Jeg kørte løbet færdigt i Silkeborg og kom derefter på hospitalet i selvsamme by, men der havde de ikke en hjerteafdeling. Jeg kom i stedet på Regionshospitalet i Viborg. Her fik jeg taget en masse blodprøver, som viste, at jeg muligvis havde en blodprop, men det kunne også være signalstoffer grundet belastning. Jeg overnattede på hospitalet, og min far kom den efterfølgende dag over fra Sjælland. Dagen efter blev jeg udskrevet og tog kontakt til mine egne læger på Rigshospitalet. Efter en arbejdstest og en CT-skanning af hjertet viste det sig, at det var hjerterytmeforstyrrelser, hvilket i værste tilfælde kan føre til hjertestop. Sådanne forstyrrelse forringer min præstations-effekt markant, hvorfor det ikke gav nogen mening at køre på eliteniveau fremadrettet.

Fra den ene dag til den anden stoppede "Krølle" sin karriere, og kunne i stedet optrappe sin karriere hos ProOwnedCycling, hvor han allerede var på deltid.

- Da jeg stoppede på eliteniveau, var det meget naturligt at gå fuldtid hos ProOwned, da der var masser af opgaver, og jeg følte mig godt tilpas i virksomheden. Min titel i dag er Warehouse Manager, men som i alle startups, så begrænser ens beskrivelse ikke typen af opgaver. Blandt andet tager jeg imod kunder, tæller op, får lageret til at spille og hjælper med afsendelse af pakker.

- Tidligere har jeg også stået for kundeservice, men nu er vi vokset og har fået flere hænder til det. I stedet har jeg ansvaret for lagerarbejderne og opgaverne derude, hvor vi blandt andet går gennem cyklerne og det udstyr, vi modtager. Her har vi en uddannet mekaniker, som jeg hjælper engang imellem.

Vil yde Danmarks bedste service

Cykling på eliteniveau er nu fortid for Hessel, men han har stadig et konkurrence-mindset og han vil være den bedste til det, som han laver. Derfor tiltaler mentaliteten hos ProOwned ham.

- Det bedste ved at være ved ProOwned er, at der er gang i den. Og jeg kan hele tiden se, at vi udvikler os - både internt i teamet, men også fysisk på kontoret. Der er sgu mange ting, som jeg godt kan lide herude. Hver dag vil jeg levere et stykke arbejde, som lever op til det bedste og vi kæmper for at give Danmarks bedste service.

-Det er vigtigt for mig, at alle kunder får god service og god rådgivning, da jeg tror på, at det altid kan betale sig at gå den ekstra mil. Hvis en kunde får en god oplevelse, så kommer han eller hun også tilbage. Og at vi kan genbruge noget af alt det tøj og de dele, som de professionelle hold ikke længere kan bruge, betyder også meget, da det er latterligt, at de ting bliver smidt ud. Og så er det fedt, at almindelige ryttere også kan få adgang til de her eksklusive produkter, som normalt er forbeholdt de professionelle ryttere, siger Hessel, inden han afslutningsvist skuer frem i tiden;

- Jeg ser kun ProOwned gå fremad - og om fem år er firmaet måske fem gange så stort. Når jeg er herude, så arbejder vi. Det er målrettet og dedikeret, og det, at Oscar og Casper har så store drømme og kæmper for det, motiverer mig meget. Vi gør vores ypperste, og det er inspirerende, hvordan vi alle kæmper for samme projekt. På en måde er det en lille substitut for den ånd, der hersker på et cykelhold, slutter en smilende Krølle, inden han suser tilbage på lageret.

Du kan lære mere om ProOwneds mission og virksomhedens begyndelse her.

Del dette