Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner!
Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner! Se Vores Nyeste Auktioner!

Cyklens anatomi - Hvilke cykeldele består en racercykel af?

Skal du finde ud af hvilke cykeldele en racercykel består af? Hvilke navne delene har? Og vil du samtidig også gerne vide, hvilke reservedele du skal købe til din racercykel. I denne guide til cykeldele giver vi dig en minutiøs og detaljeret guide, så du hurtigt kan blive ekspert på din egen cykel. Vidste du desuden, at en professionel racercykel består af over 400 dele? Lyder det uoverskueligt? Vi tager dig helt tæt på de allervigtigste dele på en racercykel.

cykeldele

Find den rigtige reservedel til din cykel

En cykel består af en masse dele, som både kan skiftes ud eller blive erstattet af nogle andre dele. Det giver dig en masse muligheder for at skabe en cykel med dine yndlings cykeldele. Det gælder derfor om at sætte sig ind i, hvad de forskellige cykeldele hedder, når du skal finde reserverdele til din cykel eller blot prøve at forstå, hvordan cyklen egentlig er opbygget. Det giver vi dig et visuelt indblik i. Du kan desuden se alt vores cykeludstyr her.

Først skal vi lige forstå, hvordan cyklen har udviklet sig de sidste 20-30 år. Det skal ses i lyset af at cykelsporten langsomt er blevet tilført flere og flere likvide midler, samtidig med at nye materialer og ingeniøre har udviklet racercyklen.

Gå til vores liste over cyklens dele

Racercyklens dele har udviklet sig markant

Racercyklen er et eksempel par excellence på, hvordan cyklens teknologiske udvikling er gået rigtig stærkt efter årtusindskiftet. Udviklingen kan ses i forlængelse af, at cykelsporten altid har været fokuseret på at yde maksimalt i pressede situationer. Samtidig med det er sporten blevet endnu mere inspireret af udviklingen i blandt andet Formel 1 og rumfarten, hvor især optimering af materialerne har været i forsædet, så materialerne i dag er blevet:

  • • Lettere
  • • Stærkere
  • • Mere aerodynamiske

Det har først og fremmest givet cyklen bedre:

  • • Stivhed

For hundrede år siden ydede cykelrytterne, men udstyret var både tungt og besværligt, det samme var vejene de kørte på. I dag er alting blevet optimeret, både den personlige træning, men også helt ned til de enkelte dele.

Cykeldelene på racercyklerne skal således ses i forlængelse af teknologiske fremskridt

  • • Elektronisk optimering af cyklen
  • • Bluetooth-integrering

Herunder vil vi beskrive de forskellige elektroniske integrationer som de forskellige cykeldele har oplevet efter årtusindskiftet.

Eletroniske integrationer i cyklens dele

Cykelryttere og motionister har i mange år haft cykelcomputere, som en del af deres elektroniske måleudstyr. Nogle af dem kan måle mere præcist og har mange forskellige parametre at måle efter, mens andre blot skal måle hastighed. De sidste tyve år er det ikke kun cykelcomputeren, som er cyklens eneste elektroniske del.

remote shifter

Nogle af de nyeste tiltag er de elektroniske integrationer direkte på cyklen, som de professionelle landevejscykler først fik, og nu også er blevet en integreret del af cykelmotionistens racercykel. Hovedsagligt er der tale om disse dele, der er styret af elektricitet:

  • • Elektronisk gearing
  • • Trådløse wattmålere
  • • Bluetooth-integration

Elektroniske geargrupper

Elektronisk gearing ser dagens løb i begyndelsen 1990'erne, men blev først brugt af de professionelle cykelryttere i 2009-sæsonen. Det var Shimanos Di2 (Digital Integrated Intelligence), som de brugte. Det blev således den første elektroniske geargruppe, der fik kommerciel succes.

I 2016 blev den elektroniske geargruppe trådløs og fik tilføljet en bluetooth integration.

Trådløse wattmålere

Wattmålere har (ligesom cykelcomputeren) været en populær integration på cyklen. Første gang en professionel cykelrytter gjorde brug af en wattmåler var Greg Lemond i 1980'erne. Wattmålerne blev efterfølgende kommercielt tilgængeligt i 1989. Efter mange års teknologisk udvikling blev wattmålerne trådløse i 2009.

Den trådløse teknologi gjorde det først og fremmest muligt at skære ned på kablerne og dermed vægten, men det gjorde også muligt at yderligere forbedre din kørsel.

Bluetooth integration i cyklen

Alle de trådløse elektroniske cykeldele, der findes i dag, kobles sammen ved hjælp af Bluetooth. Det gør, at du med software kan måle, sammenligne og forbedre din perfomance. Du kan både som professionel eller engageret cykelmotionist i langt højere grad selv måle og aflæse dine forbedringer gennem data. Det kobles samtidig op på internettet og kan deles med dine venner.

Komplet liste med cyklens dele

Vi har lavet en udførlig liste med cyklens dele, hvor vi giver dig billeder til hver del.

  • Rammen/stellet
  • Cykelsadel
  • Sadelpind
  • Styrfitting
  • Frempind
  • Forgaffel
  • Cykelstyr
  • Skiftegreb
  • Styrbånd
  • Bremser
  • Cykelhjul
  • Bagskifter
  • Geardrop
  • Cykelkæde
  • Kranksæt
  • Kassette
  • Forskifter
  • Pedal

  • Ramme/cykelstel

    Stellet eller rammen er cyklens hovedkomponent. Det er den, der forbinder alle de vigtige cykeldele med hinanden. Formen på rammen er skabt af John Kemp Starleys Safety Bicycle fra 1885, der hedder "Diamantrammen". Det hedder den, fordi den er dannet af to trekanter: En hovedtrekant og en bagtrekant. Den ene sidder foran, den anden sidder bagpå.

    Hovedtrekanten består henholdvis af styrerør eller kronrør, overrør, underrør eller skrårør og sæderør eller sadelrør. Bagtrekanten består af sæderør eller saddelrør og dobelt kæde- og sædestang også kaldet henholdsvis kæde- og sadelstræbere.

    Se flere rammekit og cykelstel her

    Cykelsadel

    Cykelsadlen er spændt fast på toppen af sadelpinden. Det vigtigste ved en cykelsadel er bredden, da det er altafgørende for, hvordan din oplevelse på cyklen bliver. Du skal helst finde en sadel, der passer til dine siddeknogler, da du som regel skal sidde lang tid på din sadel af gangen. Sammenlinger man sadelbredden på en citybike eller en almindelig cykel vil den typisk være breddere, mens en cykelsadel på en racercykel vil være lettere og smallere.

    Særligt for racercykler er sadlerne med et hul i midten, også kaldet en udskæring. Cykelsadlen har en udskæring, så sadlen er mere fleksibel og giver langt bedre efter. Det giver i øvrigt en positiv effekt på din blodcirkulation omkring bagdelen og afhjælper følelsesløsheden i skridtet efter længere cykelture.

    Se flere cykelsadler her

    Sadelpind

    Sadelpinden er røret, der forbinder cykelsadlen med stellet. Justerer du sadelpinden, kan du indstille størrelsen på din sadel. Det er vigtigt at indstille helt rigtigt, både så du kan sende den maksimale kraft afsted og sidde ordentligt.

    Se flere sadelpinde her

    Styrfittings

    Styrfittings (eller kronrørlejer) er de forskellige lejer og skåle, der sidder lige under styret, og tilsammen sørger for at styret kan dreje. De har altså en stor indvirkning på dine generelleegenskaber. Er en af dine lejer i stykker og fungerer ikke mere, vil cyklen være svær at dreje selv for den bedste.

    Se flere styrfittings her

    Frempind

    Frempinden (eller styrstammen) har til formål at holde styret fast til cyklens forgaffel, så forgaflen følger med, når man drejer på styret. Derudover sørger en frempind for, at du sidder rigtigt og behageligt, så du undgår at overkompensere ved en forkert stilling.

    Se flere frempinde her

    Forgaffel

    En forgaffel forbinder stellet med cyklens forreste hjul. Den hjælper med at absorbere alle de rystelser, som vejen forårsager.

    Cykelstyr

    Cykelstyret til en racercykel er bøjet, så du hurtigt kan skifte dine hænders position og dermed forbedre din køreposition til det terræn, du cykler i. Det skaber både bedre aerodynamik og en mere varieret kørestilling. Det har i mange år haft øgenavnet "geddebukkestyr, fordi dets form mindede om geddebukkens horn. Dertil er der de seneste år kommet et aerostyr, som er langt bredere og lettere lader ens arme hvile på styret.

    Udover dets aerodynamiske fordele og varierede kørestilling kræver et skarpt cykelstyr også nogle gode styrbånd og nogle behagelige greb, så du får maksimalt komfort under din cykeltur.

    Se flere cykelstyr til racercyklen

    Skiftegreb

    Skiftegreb til din cykel sidder på hver sin side foran på cykelstyret. Deres funktioner tæller både at skifte gear og bremse for- og baghjulet. Desuden er det også vigtigt at sikre en god komfort i dine skiftegreb, du vælger hertil nogle behagelige hoods eller såkaldt grebsgummi, som du placerer ovenpå dine skiftegreb.

    Det er vigtigt at notere sig, at der både findes mekaniske og elektroniske skiftegreb. Forskellen på disse to typer af skiftegreb er kabelføringen, som enten er mekanisk eller elektronisk. Den mekaniske kabelføring betyder helt basalt, at når du trykker på bremsen, så bremser den, ligeså med gearskiftet. Det er en 1:1 relation.

    Det elektroniske gearskifte har vi tidligere i denne guide beskrevet. Den elektroniske kabelføring sender elektroniske signaler videre til gearsystemet. Det gør samtidig, at du let kan ændre funktionen af bestemte knapper på dit skiftegreb eller styr, så de hurtigt kan indstilles til andre funktioner.

    Se flere skiftegreb til cyklen

    Styrbånd

    Styrbåndet er det bånd, som man vikler omkring styret, så det bliver mere behageligt at holde omkring. På trods af dens simple funktion og udformning findes et styrbånd i utrolig mange former, funktioner og materialer. Det ses blandt andet i tykkelsen på det, samt hvor mange lufthuller styrbåndet har

    Materialet på styrbåndet er en af de afgørende parametre, når det gælder om at vælge det rigtige. Du kan finde styrbånd i det kork, en klassiker er bomuld, mens nyere materialer som PU, gummi, skum og gel er nogle af de mest populære.

    Se flere styrbånd til cyklen

    Bremser

    Bremsen har en af de mest afgørende funktioner, når du skal cykle. Bremsen kan redde dig fra uheld, som ingen helst vil. De består af flere dele, som er placeret rundt omkring på cyklen, både skiftegrebet og på hjulene. I dag skener man især mellem to former for bremser: fælgbremsen og skivebremsen.

    Fælgbremsen (v-bremsen) er den traditionelle bremse, hvor to bremseklods med bremsegummi trykkes mod fælgen fra begge sider, så de stopper fælgens og dækkets fremdrift. Fælgbremsen er udfordret, når vejret bliver vådere, da bremsegummiet kan have svært ved at trykke mod fælgen.

    Skivebremsen kommer enten i en hydralisk eller mekanisk version. Forskellen på dem er, at den mekaniske skivebremse har et kabel som skal justeres og vedligeholdes, mens den hydraliske skivebremse er et lukket system, der indeholder mineralsk olie. Skivebremser er gode i alt slags vejr, fordi ikke påvirkes af vejret i lige så høj grad som de klassiske fælgbremser

    Se flere bremser til cyklen

    Cykelhjul

    cykelhjul

    Et cykelhjul har en af de mest simple funktioner på en cykel, samtidig er det også en af de mest afgørende for, hvordan du kommer frem. Et cykelhjul er bygget op af fælgen, egerne og kuglelejerne.

    Fælgen er blevet udviklet utrolig meget på racercykler. Det gælder både aero, lav- og højprofilering, som alle betegner hvor stor fælgen skal være. Dernæst er der kommet specifikke fælge til de to forskellige dæktyper henholdsvis åbne og lukkede ringe

    Se flere cykelhjul her

    Cykeldækket

    Dækket på din cykel er ligesom et bildæk vigtig til at opnå et bestemt greb om vejen, men også hvis du skal undgå punkteringer. Der er stor forskel på hvilke funktioner, de skal have, samt til hvilke formål de skal bruges.

    Der er hovedsageligt tre forskellige typer af dæk til din racercykel. Clincher (åben ring), Tubular (lukket ring) og tubeless (slangeløs).

    Se flere lukkede ringe og åbne ringe her

    Pedaler

    Pedalerne er dem du træder på, når du kører på cykel. Det er ganske simpelt, men alligevel er der stor variation mellem pedaler, fordi de skal helst passe godt til de sko, du har. De pedaler du kan finde til en racercykel vil i langt de fleste tilfælde være klikpedaler, som du klikker din cykelsko fast til. Det virker måske lidt farligt at hæfte sig fast på cyklen, men rent faktisk vil du opleve færre uheld, da det betydligt mindsker din risiko for at glide ud af pedalen og miste balancen.

    Der er desuden stor fokus på stivheden blandt pedaler. Jo bedre stivhed desto mere gnidningsfri kørsel vil forekomme, og det skaber en behagelig cykeltur og følelse af, at du kan træde rigtig til og komme fremad.

    Geargruppe

    En geargruppe er den samlende betegnelse for både kassette, kæde, kranksæt, forskifter, bagskifter, skiftegreb samt bremseklør. Geargruppen repræsenterer således den del af cyklen, der gør det muligt, at kunne komme hurtigt op i fart og hurtigt ned i fart. Samtidig er det også alle de komponenter, der bliver brugt allermest. Det gør det ekstra vigtigt at vide, hvornår de enkelte dele er slidte og skal erstattes af noget nyt. Vi beskriver alle de forskellige dele, som en geargruppe består af, længere nede.

    Geargrupper kan fås i både mekaniske og elektroniske versioner. Forskellen på de to er, at den elektriske skal lades op, mens den anden ikke skal. Desuden kan du optimere dine elektroniske gear, så de passer til den cykeltur, du skal ud på, samt de watt du skal producere.

    Der er mange forskellige producenter af geargrupper. En af de største producenter af geargrupper de seneste år er Shimano. To andre producenter er SRAM og Campagnolo.

    Se mere udstyr til geargrupper her

    Udvendige geardele

    Her er en forklaring på de fleste udvendige geardele, som der findes til udvendige gear på en racercykel. Der findes også invendige gear, men de udvendige gear er langt mere gennemsigtigt og nemt at skifte, så det er stadig at foretrække hos de fleste professionelle hold. Det samtidig også et teknologisk og teknisk blotlægning af de præcise mekanisme som cyklen har, hvilket gør den til en særlig æstetisk oplevelse for alle cykelentusiaster.

    Kranksæt

    Kranksættet består af en eller flere klinger, krankboks samt to pedalarme. Kranksættet er særlige vigtigt, da der er her, du overfører kraften fra dine pedaltråd til cyklen. Jo bedre et kranksæt desto mindre kraft går til spilde, så dine tråd bliver så effektive som overhovedet muligt.

    Der findes mange forskellige typer af kranksæt alt efter, hvordan de er skruet sammen og til alle disse typer af kranksæt findes der specielle krankbokse. Det er derfor vigtigt at bedømme, hvilken type kranksæt din racercykel har, inden du skal have den skiftet. Blandt de store spillere på markedet er Shimano, SRAM og Campanoglo.

    Se flere typer af kranksæt til cyklen her

    Bagskifter

    En bagskifter sidder på en cykel med udvendigt gearskifte. Den hjælper med at skifte mellem klingerne ved dit gearskifte bagpå, så du opnår det mest optimale gearskifte. En bagskifter kan fås med enten en kort eller lang arm.

    Se flere bagskifter til cyklen her

    Geardrop

    Geardroppet er monteret på bagskifteren og sidder således mellem stellet og bagskifteren. Det kan virke lidt paradoksalt, men geardroppet er skabt til at gå i stykker. Dets funktion er at beskytte cyklen i tilfælde af uheld ved bagskifteren, da det ellers ville være stellet , som ville bøje og ikke ville kunne bruges. Det har altså en lille men afgørende betydning for din cykel.

    Se geardrop til cyklen her

    Forskifter

    forskifter

    En forskifter er en del af en cykels udvendige geargruppe. Dens funktion er at skifte mellem de store klinger på cyklen. Det kan enten være til et kraksæt med to eller tre klinger.

    Se flere forskiftere og bagskiftere til cyklen

    Kassette

    cykelkassette

    Kassetten er de bagerste tandhjul, som er monteret på baghjulet ved siden af bagskifteren. Kassetten er med til at afgøre, hvilken gearing du kører med, samt hvor hård en gearing du skal køre med. Jo flere tænder på kassetten, desto lettere bliver din gearing. Der vil derfor ofte være flere tænder på en MTB-cykel eller crosscykel i forhold en landevejscykel. Samtidig skal samtidig kassetten også indstilles i forlængelse af, hvor mange tandhjul der er ved forskifteren og kranken.

    Se flere kassetter til cyklen

    Cykelkæde

    Cykelkæden er en kæde, som består af en masse kædedele. Forskellen på cykelkæder ses på deres bredde. Bredden på kæden skal passe til kassetten, klingerne samt bag- og forskifteren. Du kan finde ud af, om kæden passer til kassetten ved at tjekke, hvor mange speed din kassette har. På udvendige gear findes der mellem 7-13 speed.

    Se flere cykelkæder til cyklen her

    Vil du vide mere om alle cyklens dele?

    Sidder du inde med et spørgsmål om nogle af de ovenstående dele eller gerne vil vide om en specifik gearing, kassettestørrelse eller cykelstørrelse? Så kan du altid spørge ProOwnedCycling til råds. De har nogle af de bedste cykelkyndige mekanikere på markedet og medarbejdere, der selv har kørt landevejsløb, som ved hvordan en cykel skal fungere optimalt. Skriv til os på, support@proowned.dk eller ring på +45 71 99 90 83.

    Vi glæder os til at høre fra dig.

    Del dette